Lidt om IDlaboratoriet
Jeg hedder Tanja Marek og har startet IDlaboratoriet, fordi jeg elsker at lave events med fokus på den gode historie, og jeg brænder for god kommunikation.
Jeg har i 30 år arbejdet med marketing, kommunikation, events, grafiske opgaver og kreativ idéudvikling. Mine erfaringer kommer blandt andet fra Intersport, Buchreitz Jensen A/S, BMW Import, Lemvigh-Müller og Fuglsangcentret.
Kommunikation og den gode historie var en vigtig del af min tid hos Lokalbladet Budstikken og som bladchef på Vamdrup Ugeblad samt fra en række virksomheder og foreninger, hvor jeg har arbejdet freelance. Hver uge skriver jeg artikler til Business Koldings nyhedsbrev, med udgangspunkt i interviews med Koldings virksomheder.
Jeg har mere end 20 års erfaring med at lave events, firmafester, receptioner, kundearrangementer, produktlanceringer, personalearrangementer mv.